Nu lanceres forskningsrapporten, der belyser, hvordan mennesker i svenske øsamfund oplever fællesskab, ensomhed og isolation. Med eksistentiel sundhed som udgangspunkt viser undersøgelsen, at følelser af tilhørsforhold, mening og ensomhed formes både af sociale relationer, af livet på en ø og af større samfundsmæssige forhold.
Resultaterne viser blandt andet, at
- Fællesskab er en afgørende ressource for mening, tryghed og tilhørsforhold
- Ensomhed handler ikke primært om fysisk isolation, men om manglende deltagelse og anerkendelse.
- Strukturelle forhold – såsom transport, sundhedspleje og mødesteder – har stor indflydelse på menneskers levevilkår.
- Små samfund rummer en dualitet, hvor nærhed både kan understøtte og begrænse
Rapporten rejser også vigtige problemstillinger inden for folkesundhed og samfundsplanlægning. En central konklusion er, at stabil infrastruktur ikke blot er et teknisk problem, men en eksistentiel forudsætning – for tilhørsforhold, tryghed og muligheden for at leve et meningsfuldt liv. Selvom undersøgelsen er baseret på øsamfund, har resultaterne implikationer for bredere spørgsmål om ensomhed, fællesskab, eksistentiel og retfærdig sundhed i forskellige typer samfund.
Projektet blev ledet af Margareta Bohlin, lektor ved Göteborgs Universitet. Interviewene blev gennemført af Rose-Marie Hellén hos Skærgårdsfolkets Riksförening. I forbindelse med udgivelsen af rapporten er der også premiere på ISOLA, en VR-film af Jonas Myrstrand, Studio Jox, som skildrer oplevelser af fællesskab, ensomhed og tilværelse i et ø-miljø. Projektet, i samarbejde mellem Skærgårdsfolkets Riksforening og Institut for Psykologi ved Göteborgs Universitet, er finansieret af Folkesundhedsstyrelsen i Sverige. Rapporten er baseret på litteraturstudier, interviews og rundbordssamtaler med mennesker, der bor på øer uden fast landforbindelse.
Læs den videnskabelige artikel (Engelsk)